torsdag den 20. december 2012

Adventsboller

Så er det vist ved at være sidste chance, hvis man skal nå at bage mine Adventsboller. De må nemlig KUN spises de sidste 4 weekender op mod jul :-)

Alle ingredienserne i skålen
Den færdige dej skal ikke hæve i skålen, men straks formes til boller
Her skal bollerne hæve i ca ½ time, med et fugtigt viskestykke over.
De færdige boller - Taget ud af ovnen efter ca. 12 minutter
På rad og række :-)

Opskift på Adventsboller:
ca. 25 stk. (så er der også lidt til fryseren)

2 pk. gær
1 dl. vand
ca. 800-900 gr. mel (start med 800 og put mere i, hvis dejen er for klistret eller flad)
100 gr. smeltet smør - her kan også bruges madolie
5 dl. mælk
2 tsk salt
2 tsk. kardemomme
2 tsk. kanel
½tsk. stødt nellikor (kan udelades)
20 gr. sukker (brug evt. sirup i stedet)
Bollerne skal pensles med et sammenpisket æg. Men igen æg i dejen.


Gæren opløses i lunken vand og resten af ingredienserne blandes i. Ælt dejen sammen (tilsæt evt. lidt mere mel). Form bollerne og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Læg et fugtigt viskestykke over bollerne og lad dem hæve i ca. ½ time. Pensel bollerne med sammenpisket æg. Når ovnen er på 225 grader bages bollerne midt i ovnen i ca. 10-12 minutter. De skal være lidt gyldne på overfladen, før du tager dem ud.

Rigtig god fornøjelse og rigtig glædelig jul!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar