lørdag den 1. marts 2014

Sunde boller

Opskriften har jeg fra en veninde og jeg fald pladask for dem. Prøv selv.

Ca. 30 - 35 stk.

Sunde boller
50 gram gær
6 dl. vand
1 spsk. salt
1 tsk. sukker
1 dl. olie
2 dl. solsikkekerner
2 dl. havregryn
1 dl. rugmel
1 dl. knækkede hvedekerner (koges)
3 - 4 dl. fint revet gulerødder
900 gram hvedemel


Kom de knækkede hvedekerner i en glasskål og hæld kogt vand over så det dækker hvedekernerne. Lad hvedekernerne trække til du har hældt alle de andre ingredienser sammen i en anden skål - og hæld så kernerne sammen med det andet.

Saml dejen. Den skal hæve 1/2 - 1 time.
Ved langtidshævning; i køleskabet hen over natten, kan der nøjes med 25 gram gær.

Dejen er klistret. Bollerne skal ikke æltes efter hævningen, men lægges på bagepladen med en spiseske dyppet i vand.

Bollerne bages ved 180 grader i varmluftovn i ca. 20 - 25 min.





søndag den 17. marts 2013

Salt mandler


En nem opskrift på hjemmelavede salte mandler.

Du skal bruge:
200 gr. mandler (du kommer til at lave flere senere)
2 dl. lunken vand
3 spsk. fint salt
lidt smør (mindre end 10 gram)

Mandlerne hældes i en skål. Salten opløses i det lunkne vand og hældes over mandlerne. Lad det stå mens ovnen bliver varm (ca. 15 minutter)
Ovnen tændes på varmluft ved 160 grader.


Vandet hældes fra mandlerne og de fordeles på bagepapiret med små klatter smør henover og stilles midt i ovnen.
Hvert 5. minut åbnes ovnen og mandlerne vendes og blandes lidt rundt - så alle får lidt smør. Dette gentages til mandlerne har taget farve eller der er gået 20 minutter.


Mandlerne tages ud af ovnen og lægges på et stykke køkkenrulle, der opsuger det overskydende smør. Mandlerne afkøles og lægges i en skål.

En super lækker snack!





søndag den 3. februar 2013

Lækre kuvertbrød

Jeg ville gerne lave nogle madbrød, som minder om dem man får på restauranterne. Disse kuvertbrød kom ganske tæt på, synes jeg. Man kan i hvert fald spise mange af dem :-)


Dette skal du bruge:

25 gram gær
3 dl. mælk
50 gram smør eller plantemargarine
100 gram creme fraise
500 gram hvedemel
1½ tsk. sukker
1½ tsk. groft salt

Hvedemel til pynt
1 æg til pensling (alternativt bruges vand)

Sådan gør du:

Gæren opløses i mælken i en stor skål. Den smeltede smør tilsættes, sammen med creme fraisen og rør det hele sammen. De resterende ingredienser tilsættes. Ælt dejen godt sammen og dæk skålen med et klæde eller låg. dejen skal hæve et lunt sted i ca. 1½ time.
Drys mel på bordet og hæld dejen ud på det. Ælt det godt igennem.


Del dejen i 48 stk.
Form dejklumperne, som du gerne vil have dem. Jeg lavede aflange flade brød. Det vil sige, at jeg trykkede dejen flad med hele håndfladen. Dette er nemmest hvis de allerede ligger på en bageplade med bagpapir på.
Lad kuvertbrødende efterhæve 20-25 minutter. Pensl med æg/vand og drys melet henover.

Bag brødene midt i ovnen ved 250 grader i ca. 9 minutter.


søndag den 20. januar 2013

madklubben

Jeg har sammen med en kollega været på restaurant madklubben. Det var en hverdagsaften, så vi mente ikke det ville være nødvendigt at reservere bord. Restauranten var næsten fyldt, så det er bestemt et populært sted. De havde heldigvis et bord til to.

Spisekortet var enkelt og overskueligt - Sådan så det i hvert fald ud i første omgang. Jeg havde været på nettet og læse om stedet inden vores besøg og jeg faldt lidt for deres tilgang til tingene. De siger tingene lige ud og pakker ikke noget ind. De har et manifest, som også står på spisekortet

foto: madklubbens manifest
Billedet vil desværre ikke rigtig vende sig :-(


Her kan ses lidt mere af menukortet. Ikke det store udvalg - men behøver vi et større? Egentlig ikke.
foto:madklubbens menu

Og deres tilgang til desserter er lige efter mit hoved :-) Se den nederste dessert!! (fordi vi kan...)
Foto: desserter madklubben

Og så har de en lidt spøjs ting - de servere personalemad for gæsterne.
Foto: menukort madklubbens personalemad

Vi bestilte en flaske rødvin og vand. Vupti, så kom der rustikt brød og smør til at starte på.

Foto: madklubbens brød som vi skar skiver af

Vi valgte følgende fra menuen:
Min kollega fik Tapas kød platte
Jeg fik tatar, som jeg ikke har fået i årevis pga. mit forbehold for råt kød, jeg ikke aner hvor kommer fra..


Begge forretter gik rent ind. Det var super lækkert!

Som hovedret havde vi begge to valgt kød - i store mængder, dog med "ekstras" - små kartofler.


Vi sprang desserten over - det var trods alt en helt almindelig mandag aften i januar måned.
Et besøg på denne restaurant kan klart anbefales.

 Ok mad til ok priser - plus sød og frisk betjening.


tirsdag den 1. januar 2013

Nytårsmenu 2012 - 13

Årets nytårsmenu
 
Om eftermiddagen:
Chokolade cupcakes med guf og fantasifulde marcipanfigurer

Til dronningens tale:
Tortilla ruller med flødeost, lufttørret serrano skinke og purløg
Hertil kold Asti
 
Forret:
Scampi med risnudler og chili/mango salat
 
Hovedret:
Langtidsgrillstegt oksehøjreb
Butterdejspakker med kartoffelfyld
Grøntssagssaute
Svampesauce


Dessert:
Mandelbund med vanillie/champagnemousse, hindbær og chokoladetoppe.


Midnat:
Hjemmelavet kransekage (se tidligere opslag)
En rigtig dejlig menu.


søndag den 30. december 2012

Kransekage

Så er der lavet et kransekagetårn til nytårsaften.
Den ser slet ikke så professionel ud som dem man køber, men jeg har jo heller ingen forme til det. Faktisk er tårnet vind og skævt :-) Ha ha

Jeg har snydt - for opskriften fra Arla (se her).


Kransekageringene der lige er kommet ud af ovnen.

Ringene er afkølet og bundene er dyppet i chokolade (uhmm) :-)
Chokoladen er nu tørret, så kan de vendes igen
- og endelig skal glasuren sprøjtes hen over - ikke helt nemt..
Det færdige resultat.
 
Godt nytår!

torsdag den 20. december 2012

Adventsboller

Så er det vist ved at være sidste chance, hvis man skal nå at bage mine Adventsboller. De må nemlig KUN spises de sidste 4 weekender op mod jul :-)

Alle ingredienserne i skålen
Den færdige dej skal ikke hæve i skålen, men straks formes til boller
Her skal bollerne hæve i ca ½ time, med et fugtigt viskestykke over.
De færdige boller - Taget ud af ovnen efter ca. 12 minutter
På rad og række :-)

Opskift på Adventsboller:
ca. 25 stk. (så er der også lidt til fryseren)

2 pk. gær
1 dl. vand
ca. 800-900 gr. mel (start med 800 og put mere i, hvis dejen er for klistret eller flad)
100 gr. smeltet smør - her kan også bruges madolie
5 dl. mælk
2 tsk salt
2 tsk. kardemomme
2 tsk. kanel
½tsk. stødt nellikor (kan udelades)
20 gr. sukker (brug evt. sirup i stedet)
Bollerne skal pensles med et sammenpisket æg. Men igen æg i dejen.


Gæren opløses i lunken vand og resten af ingredienserne blandes i. Ælt dejen sammen (tilsæt evt. lidt mere mel). Form bollerne og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Læg et fugtigt viskestykke over bollerne og lad dem hæve i ca. ½ time. Pensel bollerne med sammenpisket æg. Når ovnen er på 225 grader bages bollerne midt i ovnen i ca. 10-12 minutter. De skal være lidt gyldne på overfladen, før du tager dem ud.

Rigtig god fornøjelse og rigtig glædelig jul!